Selvom kirken pt. er lukket ned rent fysisk, er der stadig en del faste udgifter som ikke er lukket ned.
Vi er dybt afhængige af de gaver der kommer ind, for at regnskab og budgetter hænger sammen, også igennem- og på den anden side af Coronakrisen. Derfor vil vi også gerne opmuntre til at man ikke sætter sin tiendeindbetaling i bero i denne periode, men fortsætter med at støtte op om den fælles økonomi i menigheden.
Tusind tak til alle jer der trofast støtter kirkens arbejde økonomisk hver måned, det var ganske enkelt ikke muligt at få det til at hænge sammen uden jeres indsats!
Det er muligt at støtte via MobilePay: 32696, eller ved at overføre til kirkens konto: 1569 – 0 39 83 65
Vi opmuntrer alle til at bære med i menigheden, også i husholdningen.
Vi bruger begrebet tiende, som vi mener handler om:
■ At ære Gud og sætte ham først – også økonomisk
■ At tage medansvar for menigheden og de ledere, der er indsat/ansat
■ At give uselvisk, gavmildt og med glæde
■ At give regelmæssigt og efter evne
Da vi er en del af Apostolsk Kirke, som er et anerkendt trossamfund i Danmark, kan alt, hvad du giver, trækkes fra på selvangivelsen.
Der findes forskellige ordninger herfor. Det vigtige er, at du giver din tiende i kuverter med dit navn/nr. på (hvilket kan være vanskeligt pt.) eller via bankoverførsel, så kassereren kan registrere, hvem indbetalingerne kommer fra, og således senere kan indberette til Skat.
Du er velkommen til at tale med kirkens kasserer Lene Christensen om de forskellige muligheder.
Tak for jeres støtte.
Views: 120
No responses yet