Kære alle i ”Frit Samvær”- gruppen!
Genåbningen er gået hurtigere, end jeg havde troet, og vi må allerede fra den 6. maj mødes op til 25 personer. Efter den 21. maj op til 50 personer.
Det betyder, at vi – efter et halvt års pause – kan holde ”Frit Samvær”- møde torsdag den 20. maj kl. 14.30, og vi behøver ikke at vente til den planlægte sommerudflugt i juni måned, som jeg ellers anså som mest realistisk.
Lad os håbe – og bede om – at genåbningen holder. En god ting er, at de fleste i vores aldersgruppe også er vaccineret, når vi når til den 20. maj.
Vi skal selvfølgelig fortsat overholde de retningslinjer, som sundhedsmyndighederne har udstukket – anbefalinger om afstand, afspritning m.v..
Vi har ikke inviteret nogen talere til mødet, men ”talerne” bliver i stedet alle Jer, der kommer til mødet. Vi tager en runde, hvor den enkelte får mulighed for at fortælle om hvad, der har været svært under corona-nedlukningen, men måske også om gode og positive oplevelser.
De bedste forårshilsener,
Erik
Views: 48
No responses yet