Som det blev berettet i seneste nummer af menighedsbladet, så har vi for 2021 budgetteret med en række vigtige nye tiltag. Det er blandt andet en studiestøtte til Samuel Barbé der har påbegyndt sine teologistudier, en volontør til B&U arbejdet, et fortsat højt bidrag til familienetværket samt en ny printer. For at finansiere disse initiativer tager Ruben Tychsen en tremåneders ubetalt orlov der, sammen med en fortsat stabil tiendeindtægt, skulle sikre os et økonomisk udramatisk år.
Desværre viser udgangen af første kvartal en kraftig reduktion i tiende og gaver, hvilket både er atypisk og bekymrende. Vi har erfaringsmæssigt en stabil tiendebase i menigheden, hvor mange bærer med på vores fælles husholdning. Det er uvist hvad årsagen til dette fald i tiende skyldes, men vi vil fra ledelsens side opfordre til, at hver enkelt kontrollerer om der skulle er problemer med faste overførsler eller lignende. Tak til alle for jeres fortsatte bidrag og forbøn for vores fælles husholdning.
Hvis nogen ønsker at velsigne i Jacobskirken som fast bidragsyder, kan dette lade sig gøre ved at kontakte kontoret på info@jacobskirken.dk eller kasserer Lene Christensen på lenejchristensen @gmail.com, så hjælper vi med at sætte det op. Hvis du ønsker at bidrage med enkeltbeløb kan det ske kontant på gudstjenesterne eller på mobilepay 32696.
Views: 62
No responses yet