“Min oldefar blev myrdet i en skov.” – om true crime, slægtsforskning og traumer

Det kan være fængslende at høre ægte historier om kriminalitet. Men bag de spændende historier gemmer sig også nogle ofre og deres familier, som skal lære at leve med traumerne bagefter.

Heidi Bobjergs roman ”Trøske” fortæller en fiktiv historie om en 18-årig piges jagt på sin identitet, samtidig med at den dykker ned i en autentisk begivenhed i forfatterens slægt.

I starten af det 20. århundrede boede hendes oldeforældre i Klelund Plantage ved Vejen, men i 1910 blev oldefaren brutalt myrdet, og oldemoren måtte efterfølgende klare sig, som hun bedste kunne med sine tre børn, hvor den yngste kun var to måneder gammel.

– Jeg har altid undret mig over, hvordan en familie kan komme videre efter sådan et traume. Og det satte mig i gang med denne roman, siger Heidi Bobjerg.

I løbet af aftenen kommer hun ind på romanens tilblivelse, der krævede et dyk ned i familielegender, slægtsforskning, avisartikler og den gamle politirapport. Det er samtidig historien om hendes egen vej fra lejlighedsvis skribent til at turde kalde sig selv forfatter.

Efter foredraget er der åbent for spørgsmål – både til historien og til forfatterlivet.

Tilmelding sker ved at sende en mail til tina@aastrup.nu. Pris: 100kr. Inkl. goodiebag og servering. Derefter får du besked om betaling. Når du har betalt er du endelig tilmeldt.

Vi glæder os til at se dig!

Del artikel:
fb-share-icon

Views: 54

Categories:

Tags:

No responses yet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste kommentarer
Seneste kommentarer