“Så er vi klar!” Jeg står med hænderne i siden, midt på gågaden en sen fredag aften sidst i marts, og betragter vores lille sofaarrangement. Skiltet med “Gadesofa” er sat op, kaffen er klar, og nu gælder det bare om at byde velkommen til alle de mennesker der lige om lidt bliver kaffegæster i vores interimistiske udendørsstue.
I dag er vi med både fra Projekt OCO, Bykirken og Vineyard, så vi har fuldt hus!
Aftenen starter lidt stille, ikke så meget liv i gaden. det er som om de mennesker vi gerne vil møde gemmer sig lidt på de dunkle værtshuse, eller også har de bare ikke så meget “flydende frimodighed” på dette tidlige tidspunkt på aftenen. Det ændrer sig dog langsomt, og flere og flere får øje på vores hyggelige lille hjørne foran H&M.
Flere går forbi med et “Megafedt koncept” på læben, mens andre stopper op for en kop kaffe, og igen nogle sætter sig ned i sofaen for en dybere snak om livet, troen og alt der imellem.
Jeg selv taler med indtil flere, som får nye vinkler på gammel viden om tro, og måden at være kristen på. En enkelt mand undskylder sig også med at han absolut ikke tror, men alligevel kan han godt forstå hvorfor det giver mening at tro. End anden ung fyr har tydeligvis paraderne oppe, men sidder alligevel og overvejer mine inputs, og går eftertænksomt derfra. Jeg såede og vandede, og er sikker på at Gud nok skal få det til at gro.
Som aftenen udvikler sig og samtalerne bliver dybere og bønnerne flere, ændrer stemningen i byen sig også. Vi har snart nået “punktet”. Det tidspunkt hvor mange går fra påvirkede til fulde. Det er normalt vores cue til at begynde at pakke sammen. Dog er en lille gruppe af vores “sofakrigere” nu i dyb snak med et par gutter som har været ude i meget forskelligt, og er nok endt i en buddhistisk tilgang til livet. Det er bare svært at finde den rigtige afslutning, selvom de tydeligt lytter. Da de så pludselig går ind i en dyb bønnesession, begynder jeg at blive lidt anspændt. Men samtidig ønsker jeg ikke af afbryde noget som kunne blive livsforvandlende for mennesker. Politibilerne i gågaden er ellers begyndt med sporadisk udrykning og hurtige manøvrer, og midt i det hele hører jeg pludselig en rislende lyd bag vores medbragte trailer.
“Ej! Du står ikke og tisser opad vores trailer!” udbryder jeg til en meget skaldet og ufattelig påvirket mand der har set sit snit til at bruge det stille og “private” hjørne mellem husmur og trailer til at aflade lidt ekstra vægt. Han kigger forskrækket op og slinger ud på vejen mens han forsøger at få styr på det hele.
“Wrap it up guys, vi er nødt til at komme afsted” siger jeg lavmålt til vores nyetablerede bønsfællesskab, men de har bare et ret vildt øjeblik lige der.
Lang historie kort, vi kommer tilbage til kirken i fin stil, og slutter af efter endt oprydning. Begejstringen er virkelig stor, og mine tidligere bekymringer er gjort til skamme. En masse historier om virkelig gode samtaler, opmuntringer og forbøn vælter ud af mine medevangelister, og jeg kan mærke begejstringen vokse op i mig. Alle de praktiske udfordringer? Det hører med, når man trækker tre sofaer ud i nattelivet.
Man kører glad og mæt hjem fra sådan en aften, og der er bare én sætning der står tilbage, som jeg sidder dér bag rattet:
Totally worth it!
Views: 17
No responses yet