Tak for en dejlig weekend til alle jer der deltog d. 9.-11. maj.
Vi startede fredag med en lovsangsaften, hvor der også var flere besøgende som vi fik lov til at hilse på for første gang. Vi lavede det som en “Holy Spirit Night” med inspiration undervejs, uden en egentlig prædiken. Selve mødet varede ca. 1 time, og efterfølgende var der lidt café bagerst i salen.
Lørdag startede kl. 10, med ankomst og efterfølgende andagt i laden med forårssange, noget for børn og lovsang. Herefter rundvisning, spisning af medbragt mad, fællesskabsløb, fælles kagebord, aftensmad med helstegt pattegris og til sidst, endnu en andagt med lovsang. Efterfølgende bål og tak for i dag.
Andre aktiviteter: Hoppeborge, udendørsspil, sømblok, samtaler på græsplænen.
Søndag havde vi naturligvis Gudstjeneste 10.30, med taler Simon Jørgensen fra Åbenirke Herning. Efterfølgende hyggeligt sammenskudsgilde med smørrebrød.
Vi oplevede stor tilslutning til weekenden, og sidder tilbage med følelsen af et vellykket arrangement! Var du ikke med, så fortvivl ikke! Der kommer mange flere fællesskabsdage i fremtiden. Allerede 21. juni afholdes Midsommerfest på Elmehøj, så skynd dig at sætte kryds i kalenderen.
Views: 6
No responses yet